*8 Min elskede Ole.

I denne Corona tid vil jeg skrive et brev til dig, for jeg er faktisk vred på dig.

Hvorfor er du her ikke, hvorfor sidder du ikke her ved min side, hvorfor skal jeg igennem denne ensomhed alene?

Jeg er vred på dig fordi du forlod mig.

Lige præcis i denne svære tid da vi alle skal være mere eller mindre isoleret fra familie og venner så er du her ikke.

Jeg er vred på dig fordi du aldrig fortalte mig at der var flere i din familie der havde haft aneurismer, og at du aldrig gik til lægen for at få undersøgt alle de hovedpiner du havde. På et tidspunkt i forløbet var jeg faktisk så vred på dig at jeg ikke havde lyst til at besøge dig.

Min vrede kunne også dukke op de gange du bare sov og sov, og var meget lidt vågen. I dagevis bare sad jeg der og kikkede og ventede på at du bare vågnede op og så på mig. De gange hvor du ikke kunne huske hvad jeg hed, eller ikke kunne det du kunne dagen før. Hvor havde jeg lyst til at skrige ind i din hjerne ”VÅGN OP DERINDE” , ruske dig så brikkerne faldt på plads igen.

Jeg ved godt at man ikke skal se tilbage, for man kan ikke bruge det til noget, men nogle gange sidder det som en stor knude i maven. Hvis og hvis!!!

Men nu sidder jeg her med tomheden, savnet og vreden og kan ikke lægge den nogen steder, forstår du det?

Der er så meget jeg vil fortælle dig, som jeg oplevet, men du er der jo ikke, det gør ondt og jeg bliver vred på dig.

Savnet og ensomheden gør mig vred, vi havde så mange drømme, så meget vi ville.

Vi var ved at skulle bygge det der hus, som nok især jeg havde drømt om, men det havde givet os noget mere plads og tættere på nogle af mine børnebørn, de børn der elskede deres Ole så højt.

Vi havde aftalt at vi skulle til Malta en gang til, nu jeg var blevet rask i min ryg efter operationen.

Hvor står jeg nu?

Stadig i en lejlighed som jeg SKAL væk fra, fordi der er for mange minder, billedet af dig da du “forsvandt fra mig”, er ikke til at bære.

Så kan du sige, – det må du undskylde og nu er jeg her ikke mere – , nej det er jo lige derfor at jeg er vred på dig.

Du har forladt mig, du er her ikke mere.

Men min vrede er ikke i hjertet, for der er min kærlighed til dig, sammen med alle mine gode minder.

Jeg elsker dig og vil altid gøre, selv hvor vred jeg ind imellem kan blive, over den skæbne der ramte os.

Join the Conversation

1 Comment

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

<span>%d</span> bloggers like this: