Category Archives: Ikke kategoriseret

Kære følger af min blog SIGURD. Det er nu lang tid siden jeg har skrevet noget i bloggen, det er nu ikke fordi jeg ikke lavet noget, det er fordi jeg har arbejdet på at lave et online forløb til jer der er pårørende til en kronisk syg kær. Jeg har også flyttet fra vores …

Fortsæt med at læse “”

Selv om livet ikke altid er til at grine af, eller i det hele taget, er der noget at grine og være glad over? Tina, min gode veninde som jeg har et samarbejde med omkring de foredrag som skal holdes for personale i plejesektoren, skrev til mig – kan du ikke skrive om hvornår du …

Fortsæt med at læse “* 9. Kan man grine og være glad?”

I denne Corona tid vil jeg skrive et brev til dig, for jeg er faktisk vred på dig. Hvorfor er du her ikke, hvorfor sidder du ikke her ved min side, hvorfor skal jeg igennem denne ensomhed alene? Jeg er vred på dig fordi du forlod mig. Lige præcis i denne svære tid da vi …

Fortsæt med at læse “*8 Min elskede Ole.”

Ja tanken og følelsen af at livet kan gå i stå har da været der, mange gange. Når ulykken sker, står alt stille, selv tankerne står stille, sådan føles det i hvert tilfælde, alt går i stå, og dog det gør det jo ikke, for havde det gjort det så sad jeg jo ikke her …

Fortsæt med at læse “*7. Går livet i stå?”

Ja det er gået lidt tid siden sidste indlæg, men der er også sket meget i den tid. Corona virussen kom lige pludselig snigende ind ad døren og dørene blev lukkede ud til verden. Et eller andet sted havde jeg jo forliget mig med at Ole var død og det var jo i grunden det …

Fortsæt med at læse “*6 En svær tid, men dog en lettelse.”

Mange af Jer der læser min blog har kendt Ole i mange år, I ved hvor pertentlig og perfektionistisk Ole var med sit udseende og sin påklædning, og I der ikke set ham andet end på de billeder jeg lagt op kan jo nok også udlæse af billederne hvor pæn og smuk han var. Hvis …

Fortsæt med at læse “*4. Hvor blev værdigheden af?”

Selv om jeg næsten hele tiden har vist omfanget af Oles skader har jeg dog ind imellem haft håbe om at noget skulle komme tilbage. Håbet om at han ville vågne op, den gangen på Riget, og sige ”hvad laver jeg her?”, den var der da, at sige andet ville være en løgn. Da han …

Fortsæt med at læse “*3 Små øjeblik af håb.”

Nu er jeg klar til at tage hul på mine følelser, det er en hård proces fordi nu er det på tide at mærke efter, mærke efter alle de følelser som jeg har holdt rigtig langt fra kroppen, ikke villet mærke, men også svært at fortælle, fordi der rør sig egentlig så meget. Den dag …

Fortsæt med at læse “*3. Følelsen af at være handlingslammet.”

Dagen efter Oles bisættelse havde jeg mine to mindste børnebørn på besøg, Fredrik 4 år og Storm 3½ år. De sidder ude i haven og graver, så spørger jeg – hvad laver I to banditter? Farmor vi er til begravelse. Vi begraver Ole -. Senere sidder de og spiser frokost og har en samtale om …

Fortsæt med at læse “*2. En dag med børnebørnene.”